Ro og nærvær
Ro og nærvær
Sanseøvelse ved sø
Sanseøvelse ved sø
Lytteøvelse ved træ
Lytteøvelse ved træ

Forbind dig med naturen

En naturoplevelse der giver ro


Forbind dig for naturen - næste tur d. 23/8-2026

Turen går til Ejby Ådal, hvor vi først starter med en stillevandring for at komme tilstede i nuet.


Når vi når fjorden bliver der mulighed for at bade. Derefter spiser vi frokost sammen og snakker om stort og småt.


Efter frokost går vi på "jagt" i Ejby Ådal's artsrigdom og prøver at identificere så mange arter, som muligt. Dertil bruger vi app'en "arter.dk", som er en gratis app.


Det er derfor en tur med en blanding af stilhed, åbne sanserne, social hygge og naturberigelse, alt sammen skaber en oplevelse af at have været langt væk hjemmefra.

-------------------------------------------------------------------
Det praktiske:
Mødested: Parkeringspladsen ved Bægerbregnen ved Kirke Hyllinge.
Datoer: 23 august 2026
Tidsrum: 10:00 - 14:00 (anslået)
Længde: ca. 6-7 km


Der er kun plads til 8 personer


Pris kr. 250,
Earli Bird pris ved betaling før d. 22/7 - kr. 200,-


Tilmelding: Send en SMS på tlf. 25 17 18 34

Betaling umiddelbart efter tilmelding via MobilePay 25 17 18 34, Tekst ved betaling "23/8"


Du er først tilmeldt, når du har betalt og derefter er tilmeldingen bindende.


Hvis vejret er regnfuldt, aflyses arrangementet og pengene returneres.


Kærligst
Sus Gruner
Psykoterapeut og Naturvejlederstuderende indenfor natur, sundhed og trivsel

-----------------------------------------------
Min intention med disse naturvejledninger,
er at give dig en oplevelse, hvor du mærker naturen på en måde, der bringer ro, healing og livskraft til dig. Under turen vil der indgå stillevandring og øvelser der giver dig tid og rum til at åbne dine sanser, så du fornemmer en dybere forbindelse til naturen.

Jeg arbejder nogle gange med symbolikker i naturen, der skaber resonans i dig og fremmer dine ressourcer og din robusthed.

Se mindre

Udsagn fra deltagere:


Jeg har været med på en del "Forbind dig med naturen" ture det sidste 1,5 år, og turene har givet mig større indsigt i mig selv, samtidig med at jeg føler mig mere forbundet med naturen i dag.


Jeg er blevet mere nysgerrig på naturens mangfoldighed, og jeg har fået en anden tilgang til naturen fra at se det som at den bare er der, til i dag, hvor den nærmest er blevet et helligt rum jeg træder ind i.


Et rum hvor jeg skærper mine sanser og tager alt det ind, som naturen kan give mig tilbage. Naturen nærer og healer mig. Den giver mig energi men også sjælero og fred🍀


Naturen giver, støtter og skaber balance
Den kan forbinde os.

Majse

--------------------


Når jeg er med på turene "Forbind dig med naturen", kommer jeg i kontakt med gamle minder fra min barndom bl.a skovture med mine forældre og søskende, den følelse der var der, ubekymrethed, tryghed, glæde.


På disse guidede ture er jeg også blevet mere opmærksom på den healende kraft naturen har på mig, den ro den giver. Jeg føler mig mere og mere forbundet med naturen for hver gang og jeg glæder mig allerede til næste tur og til nye oplevelser.

Anette E. Laursen