Nu skal vi ikke længere ind i vinterens mørke, fordi det er solhverv idag.
Årets korteste dag. Vi ser kun solen i 7 timer i døgnet lige nu. Men vi skal stadig vandre i den mørke tid 1,5 måned endnu, før vi for alvor kan mærke at lyset er ved at vende tilbage. Så det kan virke som om vi skal tage det lange seje træk nu.
Igennem årene har jeg prøvet forskellige tiltag, for at komme bedre igennem vinterens mørke, så jeg ikke bliver for tung i krop og sind.
Det der virker på mig er en kombination af forskellige ting:
- Vinterbadning et par gange om ugen.
- Motion er par gange om ugen
- Lys terapi - 45 min. 2-3 gange om ugen (start august)
- Tage ekstra D-vitamin fra august
- Tage Trypofan fra august
- Sociale aktiviteter
- Fået mig en vinterhobby (snitter i træ)
- Tager en rejse sydpå, hvis der er tid og råd.
- Arbejde med mit mindset.
- Arbejde med accept af det som er.
Summen af disse gør at jeg kan holde min energi og mit humør rimelig godt gående i vinterhalvåret. Dog kan jeg få enkelte dage med dyk, som et hvert andet menneske.
Glædelige Solhverv
Sus Gruner
Psykoterapeut & Naturvejlederstuderende på KU
